Træning som behandling 2025

40 lektioner
Undervisere: Lars Faldborg, Finn Johannsen, Charlotte Voglhofer, ass. Maja Kaltoft

Smerter og skader i bevægeapparatet (ryg, arme, ben) eller "ondt i skroget" fylder meget i almen praksis. Det skal ikke bare hviles væk eller behandles med NSAID for at kunne fortsætte en forkert belastning. Behandlingen er kontrollerede øvelser som kan stimulere helingen optimalt og forbedre funktionen. Alle kliniske retningslinier beskriver øvelses-terapi som en vigtig del af behandlingen, men ikke hvordan man gør. På kurset vil vi gennemgå de almindeligste lidelser i ryg, arme og ben og vejlede i enkle øvelser som man direkte kan bruge i behandlingen af sine patienter 
Der fokuseres på både bevægetræning, balancetræning, styrke- og stabilitetstræning og optræning af de korrekte muskelsynergier.
Sport og træning er sundt for alle, hvis det gøres rigtigt. På LaSanta er der mulighed for at prøve mange forskellige sportsgrene og vi vil diskutere fordele og ulemper ved forskellige træningsmertoder efter at have prøvet det på egen krop.
Opholdet er med halvpension. Indkvartering: 2 i hver lejlighed; evt. 3 eller 4 i større lejligheder. Room mates kan ønskes ved tilmeldingen - hvis begge parter skriver det! At bo alene i lejlighed koster kr. 6.800 ekstra, og 2 i lejlighed med 2 soveværelser koster kr. 3.500 per kursist. Særindkvartering er dog ikke altid muligt.

Kurset søges godkendt til 4 dages efteruddannelseshonorar à kr. 4.000, 5 dages kursusafgift à op til kr. 2.800 og transportudgift max. kr. 1.500. Aktivitetsnummer: kommer senere

Arrangement oversigt

Start dato 17-01-2025 9:00
Slut dato 24-01-2025 16:00
Kapacitet 30
Tilmeldte 0
Sidste frist 10-11-2024 23:55
Pris Pris, incl. rejse: kr. 31.900 / kr. 32.900 for ikke-medlemmer
Det foregår La Santa, Lanzarote