Rygsmerter og Idrætsmedicin

5 dage - 40 lektioner
Undervisere: Peter Silbye, Karen Goss, Morten Rask, Finn Johannsen og assistent Catrine Neble

Syntes du også at det er svært og til tider uoverskueligt når patienten henvender sig med smerter i nakke, ryg, lænd, skulder, hofte og knæ. Hvor skal man starte? Hvor skal man ende og hvordan danner man sig en struktur i sin undersøgelsesteknik så hverdagen bliver lettere. ”Ryg- og idrætskursus” er et grundkursus i faget muskuloskeletal medicin. Du lærer at undersøge, diagnosticere og behandle den dårlige ryg. Du vil lærer undersøgelsesteknik så du kan diagnosticere de hyppigste og mest almindelige lidelser i de store led. Vi vil komme ind på de hyppigste idrætsskader i bevægeapparatet. I vil blive undervist i træningsfysiologi og idrætsskader både de akutte og de belastningsudløste. I vil få styr på undersøgelses- og behandlingsteknik af idrætsskader og vi vil komme ind på rehabilitering og øvelsesbehandling via en helt ny app med interaktivt træningsprogram til de hyppigste lidelser i bevægeapparatet. Via teoretiske oplæg og indøvelse af undersøgelsesteknik på hinanden tilegner du dig praktiske færdigheder i diagnostik, bløddelsbehandling og ledartikulering. Dette er undersøgelses- og behandlingsgreb, som du umiddelbart kan anvende i konsultationen efter kursus. Det drejer sig om bevægeapparatets sygdomme og dysfunktioner i bred forstand og dermed om et meget stort problemområde i almen praksis, hvor op mod en tredjedel af henvendelsesårsagerne vedrører bevægeapparatet. Efter at have gennemført dette Grundkursus i muskuloskeletal medicin har du mulighed for at deltage i overbygningskurserne.
1. års abonnement på den elektroniske lægebog er inkluderet i kursusprisen. Derefter koster abonnement 199 kr/år. Bogen bliver løbende udbygget.
Opholdet er med halvpension. Indkvartering: 2 i hver lejlighed; evt. 3 eller 4 i større lejligheder. Room mates kan ønskes ved tilmeldingen - hvis begge parter skriver det. At bo alene i lejlighed koster kr. 5.500 ekstra, og 2 i lejlighed med 2 soveværelser koster kr. 2.500 per kursist - dog ikke altid muligt.

Kurset er godkendt til 1 dags efteruddannelseshonorar á kr. 4.500 (systematisk), 3 dages efteruddannelseshonorar á kr. 4.000 (selvvalgt) og i alt 5 dages kursusafgift á kr. 2.800 samt transport op til maks. 1.500.


Aktivitetsnummer: 2023-0007

Arrangement oversigt

Start dato 20-01-2023 9:00
Slut dato 27-01-2023 16:00
Kapacitet 30
Tilmeldte 0
Sidste frist 15-09-2022 23:55
Pris Peis: kr. 29.900 / kr. 30.900 for ikke-medlemmer
Det foregår La Santa, Lanzarote